søndag den 6. januar 2013

Hand Food - Soap and Glory

Jeg skrev i mit sidste indlæg, at jeg havde en masse lækre goodies med hjem fra London, der skulle blogges om i løbet af januar, og her kommer endnu et London indkøb. Nogle af de ting jeg vil vise jer, kan ikke købes i Danmark, men jeg vil så vidt muligt forsøge at finde webshops der levere til Danmark, hvor i kan bestille de skønne ting, hvis i skulle være interesseret i det. 


Hand Food fra fantastiske Soap and Glory, er blevet min nye YNDLINGS håndcreme! Jeg får utroligt tørre hænder om vinteren, faktisk så tørre at det er helt smertefuldt nogle gange, men den her creme hjælper mig virkelig. Allerede efter jeg havde brugt den en gang, var mine hænder tydeligt blødere, og nu er der ingen tegn af tørhed tilbage. 

Udover det faktum at det er en fantastisk creme der VIRKER, dufter den virkelig godt. Det er ikke nogen stærk duft på nogen måde, så jeg kan ikke forstille mig den kunne genere mange næser. Det er en lidt sød duft, men på ingen måde overvældende.

En sidste meget vigtig ting, er at cremen bliver absorberet forholdsvis hurtigt, hvilket jo er en vigtig egenskab for en håndcreme, hvis man altså ikke lige har tid til at side og vente i hundrede år på den tørre. Men det skal man så ikke med den her. 

Jeg har desværre ikke kunne finde nogle webshops der levere denne creme til Danmark, men har valgt at anmelde den alligevel, da jeg virkelig elsker den, og ikke vil snyde jer for den, hvis i selv skal ud og rejse en dag, hvor i måske vil kunne få fingrene i den. Som sagt kan den købes i England, men jeg ved også at den kan købes hos tyske Douglas.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar